lørdag den 20. august 2016

Lørdag i billeder - uden så mange ord



Noget der blev til en lille samling


Sensommervækster og farver i vaserne



Vaserne - en fødselsdagsgave fra mormor


Opryddeligt


En lille tur



Oven på bogreolen



Morfars gamle fine værktøjsæsker

 

 

Knips på badeværelset


fredag den 19. august 2016

En dejlig aften ...

 Og så blev det fredag igen...


Drengene og jeg har alenetid, for Allan har drengeaften med kammersjukkerne,. Vi beluttede os for aftentur i skoven. Ærligt, måske var det mest mig, der besluttede det. De lod sig dog let overtale, da jeg gav dem udsigt til picknick i skoven bestående af MC Donalds.
Vi kørte en tur ud i Løvbakkerne, skoven jeg kender som min egen bukselomme, da det var her, jeg som barn gik ture sammen med min mormor og deres hund.
Skoven og områderne der omkring er forbundet med minder om barndom, dufte, spejderture, klatren i træer og lyngplukning på heden med min far og bedstemor.
Det er dejligt at dele de minder med mine drenge... Dejligt at kunne fortælle dem, at i svinget boede mormor- og morfarolde engang. At i det lille hus boede gartneren, at der gik jeg i skole og der på marken stod et transformatortårn, som nu forlængst er jævnet med jorden.  


Vi gik en tur på hedearealet, hvor vi plukkede lyng. En fin buket blandet med rejnfang, som vi efter vores tur i skoven, kørte ud på kirkegården med og satte ved morfarolde.
Jeg savner ham!


På vores aftentur rundt i skoven fandt vi en lysning hvor ca. 35 dådyr med deres kalve gik og græssede. Heldigvis lod de sig ikke forstyrre af vores tilstedevær. Så mens solen gik ned, sad vi på behørigt afstand og betragtede de små kalve, der diede ved deres mødre.


Arthur i vigør - klatrede i træer, plukkede tyttebær, trampede på støvboldene så støvskyerne hvivlede om ørerne af os... - og Viktor han optog og delte indtrykkene på Instagram.


Jeg er så taknemmelig over, at de fortsat gider følge mig rundt i naturen. Jeg forstår mig ikke på Pokemonjagter, computerspil interesserer mig ikke ... faktisk er der så meget i deres verden, som er mig fremmed, men jeg førsøger - virkelig.
Naturen og dens muligheder, har jeg selv som barn lært at sætte pris på. Jeg er god til at færdes i den. Jeg er vidende og nysgerrig - og falder ofte i svime over farvekombinationer på sneglehuse, fjer, sten - plukker blomster, bær og urter. Hvor er jeg glad for og taknemmelig for, at det ser ud som om, det lykkes mig at videregive den begejstring til mine drenge. Jeg giver gerne MC. Donalds i ny og næ om nødvendigt... bare vi kan fastholde disse øjeblikke. Sådan en sensommeraften som i aften, hvor vejret er blidt og skoven dufter, er ganske magisk.


Mit guld


søndag den 14. august 2016

Hverdag (igen) for fuld udblæsning


De sidste 14 dage har været aktive ... - Jeg skal da lige love for, at det er blevet hverdag igen. Efter at være kommet helt ned i gear, har jeg nærmest kørt lidt over den lovlige fartgrænse siden, vi kom hjem fra ferie.
På arbejde har jeg ligget vandret for at blive klar til skolestart. Klar sådan som jeg havde ønsket, blev jeg ikke, men børnene kom i onsdags, og så går det hele jo slag i slag. Også på hjemmefronten har der været nok at se til. Min mor er rundet de 60 år, hvilket selvfølgelig skulle fejres. Jeg har i den anledning bagt macarons, til jeg var segnefærdig af træthed og frustration over, at de ikke artede sig, som jeg havde planlagt.
I går rundede jeg selv de 43 somre - en dejlig dag med familie, hilsner, gaver - og fyldt med kærlighed. Jeg er så taknemmelig.

 
I dag har jeg haft besøg af min søster og svigerinde.
Dagen bød blandt andet på en tur til Skovsnogen.
 

Skovsnogen Artspace er placeret i den smukke natur ved Skarrild. Under åben himmel med udsigt til skov, å, sø og mark er udstillet forskellige kunstværker. Publikum inviteres til at alternativt møde med kunsten, som for eget vedkommende både provokede, frastødte, involverede og inviterede til leg og nysgerrighed.  

Stedet rummer mange værker, og det er en herlig oplevelse at opdage den mangfoldige kunst tage sig ud i den foranderlige natur, området byder på.
 


Flere steder på turen er forskellige huse ... undervejs overvejede jeg faktisk en overnatning med mine drenge i et husene. MMMEEENNN, ved nu ikke lige, om jeg tør være derude i den Vestjyske skov, når mørket falder på. På den anden side, hvem skulle dog gå gennem skov, krat og over vand, for at finde os der?


Skovsnogen hedder værket ovenfor.


 
Kæmpebillen og muren HATE, var blandt de kunstværker, der fascinerede

 
 Bogstaverne neden for inviterede til leg -
"I fængsel Viktor"

 
Og vippebænken ved åen, som krævede tungen lige i munden for at skabe balance
 
 
Og solen skinnede ... skoven duftede, sommerfugle flaksede og bierne summede.
Det er sensommer, det mærker man.
Det er den årstid, jeg holder allermest af.
 
Den næste tid vil jeg ikke have så travlt.
Jeg vil ud...
Ud i naturen og nyde alt det dejlige, som den byder på lige nu.
 
 

Og så vil jeg mærke mig Arthurs ord...
Fredag aften inden sengetid, sagde han eftertænksomt til mig.
"WOW mor, i morgen fylder du 43 år. Hvis du er så heldig, at du bliver gammel, så vil du have levet halvdelen af dit liv nu".
Med det in mente og i taknemmelighed for alt det livet byder på, går jeg med krum hals mod de næste 43 år.