tirsdag den 19. august 2014

Honningtyv

Arthur har i skolen fortalt, at vi i vores sommerferie, har fået et bistade i haven. Klasselæreren har bedt Arthur lave et lille foredrag om bier, så vi var efter aftenmaden en tur i haven og se til bierne.


 
Først tog vi lidt overskydende voks af tavlerne

 
Og dernæst havde vi tavlerne oppe af stadet for at kigge efter honning

 
Imponerende - og smukt, ikke?


Og så snuppede vi lige lidt honning med stadekniven, så vi kunne smage
 

UUUUhhhhhhmmmm...


søndag den 17. august 2014

Længe siden...


Det er længe siden, jeg sidst har skrevet på bloggen.
Den nye skolereform og skolearbejde har taget stort set al min fysiske og psykiske tid... - jeg har været tom for ord, billeder og overskud til at dele.

Selvom jeg ikke har opdateret bloggen, er der selvfølgelig (og heldigvis for det) sket andet end skole, siden jeg sidst har delt her, og nu er det vist tid for en lille opdatering.

Min egen have bugner, mine forældres køkkenhave er et overflødighedshorn, og gårdbutikkerne er i øjeblikket et sandt slaraffenland. De seneste weekender har jeg haft fødselsdagsgæster - og hvilken rigdom, at kunne lave et helt måltid udelukkende af egen, mine forældres og gårdbutikkens frugt og grønt.








Projekt palleseng er endelig færdig. Forleden hentede jeg madrassen og puderne, som syersken har fået lavet færdig til mig. Sengen er taget i brug, man sover så dejligt derude under halvtaget i stearinlysets skær. Jeg tænker, at jeg skal tage mig sammen og male pallerne sorte, men det må lige vente lidt endnu, til jeg finder tid til det projekt.


 
I dag har jeg været på Formland messe med Louise & Marina. Vi besøgte b.la. pigerne bag (g)uld. Her fik vi lov hver især at farve et bundt garn med indigo. Plantefarvning af garn er spændende, og sikke smukke smukke farver (g)uld pigernes garner er. Nu hænger vores tre bundter garn til tørre på min tørresnor. Smukke er de alle tre, og hvor jeg da bare lige godt gad lære meget mere om plantefarvning. Derfor overvejer jeg i skrivende stund, om jeg kan se mit snit til at komme på plantefarvningskursus den første weekend i november. Skal lige overveje om det kan presses ind i mine andre planer, for jeg har tilmeldt mig to moduler i nordisk på Århus universitet - samt 6 aftener om store kunstnere, og så må jeg også hellere se at få lært lidt mere om bier - mmmeeennnn, det kunne nu være rigtig spændende.






På Formland besøgte jeg også Pernille Folcarellis stand. Hun laver efter min bedste overbevisning de smukkest tænkelige tryk af planter - geranium, skvalderkål, figenblade, padderokke, bregner - og også af fjer. Det var svært at vælge, for hun havde mange med - den ene smukkere end den anden.
Jeg flottede mig og investerede i to af hendes originale tryk. En fødselsdagsgave til mig selv, kan jeg jo kalde det.


 
Nedenstående blev valgt ... desværre gør gråvejret uden for trykkenes smukke farver uret.
 
Nu må jeg snarest en tur til rammebutikken, så jeg kan få dem rammet ind og hængt op.
 

 

lørdag den 2. august 2014

Med flodpram i Holland

 
I den seneste uges tid har vi været på ferie i Holland. En fantastisk ferie, men helt anderledes end den måde vi ellers plejer at holde ferie på. Indrømmet, dette indlæg bliver både tekst- og billedtungt, men tankerne og billederne skal lagres og bringes, så længe de, oplevelser og stemningerne er friske i min hukommelse.
For en tid besluttede vi os for, at vi ville prøve en flodpramferie, det lyder måske lidt primitivt, nærmest lidt tømmerflådeagtigt, hvilket på ingen måde er tilfældet.
 

Vi lejede denne båd:

Penichette 1020FB hører til Flybridge serien 10.20 meter lang
  • Penichette med Flybridge m. styreplads og indstøbte bord og bænke, soldæk m. søgelænder hele vejen rundt og nem adgang til land
  • Forkahyt med 2 enkelstsenge
  • Agterkahyt med dobbeltseng
  • 2 badeværelser
  • Spisesalon m fuldt udstyret køkken og siddearrangement og styreplads
Noget overvældende er det, at blive smidt om bord på sådan en pram og efter en times instrukser på egen hånd sejle med et kort med foreslået rute i hånden. Et kort med et netværk af mindre, større og store kanaler, broer, sluser og et hav af ukendte symboler. SHIT, tænker jeg nu, godt jeg for godt en uge siden ikke viste, hvad der ventede forude - for så havde jeg måske været mere ydmyg over for opgaven. Når man er i situationen, er man jo nødt til at handle, og så finder man ud af det, det fandt vi i hvert fald.
Drømmen om at sidde ved siden af Allan med en drink i hånden, kamera og en god bog inden for rækkevidde, den tanke slog jeg hurtigt af vej, for det ville blive umuligt.
Nogen afslappende eftermiddag havde vi ikke, da vi sejlede fra havnen og satte kurs mod Amsterdam. Allerede kort fra start blev vi overhalet indenom af den første store udfordring - en sluse, så var gode råd dyre, men med hiv og sving, sved på panden og rystende hænder kom vi gennem slusen.
Pu-ha, der fik vi vores ilddåb. - Her en uge senere smiler jeg ved tanken - for nu er vi garvede, og næste gang vi skal af sted, ved jeg (næsten), hvordan man gør, når man gør det med stil og ro i sindet.






Men senere hen ad aften, da vi sejlede ad den smukkeste kanal, med udsigt til fine huse, velholdte hyggelige haver med overdådige hotensiaer og klippede buksbom havde vi overskud til at mærke og nyde roen omkring os. Se, det var jo sådan jeg havde drømt om, at en kanaltur skulle være. To  glade drenge i redningsveste med udsigt til smuk natur - Allan og jeg stille og rolige med kaffe, en mild og lun sommeraften i Holland, sådan så billederne  da også ud på de papirer ,vi havde fået tilsendt fra udlejningsfirmaet.
Holland er virkelig et smukt land , når man har tid til at kigge efter, - grønt, frodigt og med et fantastisk et fugleliv. Utallige er de forskellige arter af ænder og gæs vi har set. Udover mange, som i virkelig MANGE svaner, hejrer og storke.






 
Første nat slog vi os ned et hyggeligt sted med fine omgivelser, men natten blev lang. Uden for skibet var en sump med mange blodtørstige myg. Viktor, som var hårdest ramt, sov ikke meget den nat. Den nat lærte vi, at holde godt øje med omgivelserne inden vi slog lejr for natten. Henover ugen har vi sovet både i naturen og i havne. Begge dele har været gode oplevelser, og ingen af vores syv nætter har været ens. Vi har sovet med udsigt til en smuk mølle, og vågnede om natten ved det vildeste tordenvejr. Vi har sovet i centrum af en hyggelig by - hvor kirkeklokken ringende hvert kvarter, om natten dog kun hver hele time. Vi har sovet i en tætpakket havn, hvor vi fik en sød spansk familie til nabo, som skulle over vores båd for at komme i havn. Vi har sovet op til et fantastisk gartneri - er blevet vækket af rappende ænder, der forlangte morgenmad - da de tilsyneladende huskede drengenes gavmildhed, da de fodrede ænderne aftenen forinden fra skibet. 
Oplevelserne har været mange og langt de fleste hyggelige - kun myggenatten står stadig som en broget nat med mangel på søvn. 




Vi har været omkring i den ene fantastiske by efter den anden. Kanaler, hyggelige huse, broer, cafeer, markeder, solskin og afslappethed. På vand og på land har vi mødt en fantastisk imødekommenhed. Hollænderne er særdeles hjælpsomme og venlige.
På vandet hersker en særlig stemning - man hilser, man hjælper hinanden - det har været sjovt at opleve, og herligt at være en del af det fællesskab sejere har med hinanden.


Også i Holland er der snublesten i gaderne. Vi er blevet dygtige til at finde dem, så vi fandt dem flere steder i de små byer. Desværre kom vi ikke til Amsterdam - alle broerne og det vældige mylder i kanalerne omkring Amsterdam tog lidt pusten fra os, så vi må til Amsterdam en anden gang. Jeg vil mægtig gerne se Anne Franks hus, og de fine kunstmuseer, men som skrevet, det må blive en anden gang.




Vi har været i den skønne by Gouda, hvor ostene hænger oppe mellem husene og i trækronerne... I Gouda er der b.la. det fineste rådhus, der ligner et skib, og en meget smuk kirke.


 
På siden af rådhuset er der hver time et lille dukketeater. Når klokkerne slår, åbnes den lille port, og ud kommer borgmesteren og en mand, der overrækker byens nøgler til borgmesteren.
Rigtig rigtig fint.

 

 
Kirken vi besøgte i Gouda er enorm - Hollands længste. Den er kendt for de gamle og meget smukke glasmosaikvinduer. De mosaikker er fuldstændig fantastiske. Vi brugte god tid i kirken til at kigge på historierne mosaikkerne fortalte. 






Vi fandt et ismejeri - isene de lavede der, var himmelske
 



Ost - egentlig er vi ikke de store ostespisere herhjemme hos os, men når man nu er i Holland, er det næsten en skam ikke at købe ost med hjem. Så ost har vi købt!
 

Og vi har været på heksemuseum i Utrecht. Uden for museet var der sjovt nok en kælen kat, heksens kat må det jo have været.






Vi blev vejet på en heksevægt, men var alle for tunge, så ingen hekse i vores lille familie, det har vi nu dokumenter på.


Storkerede på et af byens tage
 

 
Drengene har badet - i et vandland vi fandt på vores vej,og i kanalerne.
Fedt, og ret vildt, at hoppe i vandet direkte fra taget af skibet.

 
 Vi har gået ture i det smukke landskab



Og sendt postkort til vores kæreste bedsteolder



Vi har set de mest imponerende gartnerier - med træer og stauder


 
Det har været en skøn ferie, helt anderledes end ellers.
Vi har set Holland på en måde, som ellers ikke havde været muligt. Vi har nydt at sidde på skibet og kigge udover smukke landskaber med køer, får, geder og fugleliv. Vi er blevet brune i ansigterne af solen, og vi har nydt stilheden på de små kanaler.
Vi har også været pressede, når vi ikke vidste, hvor præcis på kortet vi var, når en ny og uforudset forhindring dukkede op i form af en bro eller en sluse. De første dage var absolut de mest hektiske, hvor alt var nyt, og som dagene gik, blev Allan efterhånden en rutineret styrmand, og jeg selv ret habil, til at kaste med reb, lave knob og tøjre både styr - og bagbord.
Jeg tænker, at kan man som par samarbejde og tapetopsætning, og styring af en båd, så tror jeg, det forhold holder til det meste :)
Og jeg har, præcis som i de udsendte reklamer, læst bøger i solskin, serveret kaffe til styrmanden, kigget på mine drenge der har siddet foran på skibet og begge med begejstring peget på alt muligt ude i landskaberne.
 
 
Sådan vil jeg gerne rejse igen en anden gang, og jeg tror Allan og drengene er med på ideen.
Næste gang er det Irland, vi gerne vil se fra vandsiden.