tirsdag den 26. juli 2016

ITALY - dag 3

Under parasollen på terrassen med rosevin og baileys inden for en arms længde, gør jeg status over tredjedagen i Italien. Endnu en dejlig dag med hyggelige gøremål.
Dagen startede med en tur ud af byen og 50 km mod nord, for at aflægge en vingård, vi kender fra tidligere besøg, et visit. De sidste kilometer til vingården foregår ad en snoet og smal grusvej med udsigt til vinmarker, fersken-, abrikos-, æble-, pære- og blommetræer.

Vi fik smagt på vin - hvid, rose og rød, kom med hjem sammen med tre forskellige varianter af grappa, olivenolie og frisk frugt, det fylder ret pænt i bagagerummet, men jeg skal nok få alle mine strandskaller, drivtømmer, agave- og kaktusaflæggere med også, det er helt sikkert. Det med frugten vi købte på vingården, var en smule vildt. Vinavleren syntes bestemt, at vi skulle have frisk frugt med derfra. Han vurderede ar ca. 10-12kg. ferskner var passende til vores lille familie og så lidt blommer ved siden af - måske 5 kg?. Vi besluttede os for, at vi ville nøjes med 7 kg. ferskner og 3 kg blommer. Vi er åbenbart amatører ud i at spise frugt?
Jeg skal blankt erkende, at jeg blev en smule overrasket over mængden, da den søde dame havde været en tur i marken og plukke frugt til os. Shit, var min første tanke, det får vi aldrig spist, hvorfor jeg sagde, at jeg ville lave noget af frugten til marmelade. Det fik jeg ikke just ros for af vinavleren, da han mente, at frugten var alt for god til at omsætte til marmelade. Men sådan ender det altså med noget af det, sylteglassene er allerede købt. Skal ret være ret, så sagde vinavleren også, at han var sikker på, at det ville blive en glimrende marmelade, hvis jeg gjorde alvor af det, han nok ville betragte som trusler.





På vores vej kom vi forbi flere solsikkemarker. Langt de fleste var ved at være lidt trætte at se på, men da vi kom til en rigtig fin en, beordrede jeg hold, så jeg kunne komme ind mellem solsikkerne og fotografere. Jeg har faktisk beordret stop og "vent lige på mig" en del gange hernede. Det sker, når jeg skal mærke, dufte, plukke eller samle noget, som er anderledes end det, vi kender fra hjemme.  




Og i dag havde de hjertemuslinger i fiskeafdelingen, sikke et held - for hjertemuslinger er så absolut en af vores yndlingsspiser, når vi er i Italien.  


Og så har vi været ved vandet... - dejligt varm og blæsende, det sidste er sådan, jeg allerbedst kan lide det, da bagende sol og vindstille vejr gør mig rastløs... men det her er til at være i, så meget mere af det i de kommende dage - tak.



Arthur og jeg på "sneglehuse- med- hul- i- jagt" langs med standen. Arthur ønsker sig et armbånd med sneglehuse, så nu må vi have samlet og så se at få lavet sådan et, når vi finder noget snor, der lige egner sig til sådan et projekt.


Stop bilen, der skal fotograferes blommer




Stop bilen, denne gang skal der fotograferes vindruer


mandag den 25. juli 2016

ITALY - dag 2

I dag slog vi bestemt ikke skodderne op til regnvejr - men med udsigt til sol og blå himmel. Så inden morgenmaden kunne indtages, må drengene en tur i poolen. Jeg nøjes med at kigge på, men trissede lidt omkring med kameraet. Her på vores hotel er der de fineste kaktusser og sukkulenter på ræd og række i røde terracottapotter. Man kunne da godt fristes til at hapse et par aflæggere med hjem.  


Og så er der oliventræer i lange baner, så jeg fik lige bundet en lille olivenkrans. Den kunne Viktor godt se muligheder i - og haps snaps med hånklæde og krans udviklede han sig til Cæsar.



Også i dag var vi ved købmanden efter meloner. Arthur fandt i går ud af, at det er en fejl, at han ikke tidligere brød sig om meloner, men nu tager han revanche. Faktisk synes jeg, at Italien er et ret got sted at blive glad for meloner. Bare han nu ikke bliver skuffet, når vi kommer tilbage til Danmark.



Og selvfølgelig skulle der også indfanges lidt Pokemons på gåturen i dag



Viktor og jeg har været en tur på fiskemolen, hvor han ihærdigt samlede krogede og finurlige grene til min billedkunstprojekt.

Og vi har leget i vandkanten. De lykkedes både Viktor og jeg at blive våde fra yderst til inderst. Vi troede vi havde placeret os på behørig afstand af bølgerne, mmmeeennnn ... det havde vi så ikke.






Og i morgen venter endnu en dag. Vejrudsigten lover sol ... så vi skal til havet, og måske vi også skal besøge vinslottet - måske?


søndag den 24. juli 2016

EXIT BERLIN - ITALY!

Fredag morgen tog vi en rask beslutning... Vi ville være i Berlin endnu en dag og udsatte derfor vores rejse mod Italien til tidlig (meget tidlig) lørdag morgen. Fredagen blev store Pokemondag. Så vi fik gået vores hood, nemlig Friedrichshain tynd efter jagten på Pokemons. På Boxhagenener Platz var der et Pokestop, så mens drengene fandt Pokemons, gav det mig mulighed for at trække bogen op af tasken og hellige mig kriminalkommisær Carl Mørck. Faktisk et ret godt alternativ til Pokemonjagt
 




Og nu er vi så 16 timers kørsel senere med trafik og kø i hobetal landet i Grottamare.
Grottamare ligger lidt syd for Ancona, og netop dette sted er valgt, da vi efterhånden har været der mange gange og derfor ved, hvad der venter os. Det er dog så længe siden, at vi sidst har været her, at vi mente, det nu var tid til igen at besigtige havet, standpromenaden, hotel CosteAzzura og alt det andet, vi kender så godt fra de tidligere gange.
 
 
Efter vi havde pakket lidt ud, gik vi i aftes en tur til havet.
Og så er man allerede hensat ... i 26 graders varme, i mørket og til lyden af stille hav, musik og glade mennesker spillede drengene i vandkanten med badebolden. Jeg blev glad og fuld af ferieforventning, hvor skal vi da bare nyde og hygge os her i den næste uges tid.
 
 
Lidt nedslående var det dog at slå skodderne fra i morges med udsigt til regnvejr og mørk himmel
Men så fik vi køleskabet fyldt til bristepunktet med alt for meget af alt det dejlige, som Italien byder på.. frisk frugt og grønt, godt brød, ost, pølser, oliven, pesto. Hvidvin, grappa ... desværre endnu ingen muslinger og blæksprutter, men det må blive i morgen, for mon ikke fiskebilen kommer med nye forsyninger i morgen? Det satser vi stærkt på!
 
Og mens vi hamstrede forråd og fik fyldt depoterne op - kom solen... Drengene kvitterede med at hoppe i poolen, det tænker jeg nu, at de havde gjort under alle omstændigheder.
 

 
Vi gik tur langs vandet, for her vrimler det åbenbart med Pokemons, som drengene endnu ikke har indfanget. Og mens drengene fangede Pokemons, så fandt jeg sneglehuse. Og pludselig blev det at jagte Pokemons rigtig interessant, da jeg kom forbi de fineste kogler i de store træer.
 

Vi må meget mere på jagt, for sølle fem kogler er måske nok bedre end ingenting, men jo slet slet ikke nok, når jeg skal i gang med at kreere julepynt.



Og efter meget leg i poolen lykkedes det mig at overtale drengene til at udskifte poolen med havet.

 
Og pludselig opstod mange flere fine fund og ideer, da Viktor og jeg gik en tur ud på molen. For der mellem stenene var en masse fint drivtømmer. Drivtømmer blev samlet, og jeg kan allerede høre, hvor begejstret Allan bliver, når det går op for ham, at jeg har planlagt, at der skal med hjem. Han må nødvendigvis levere noget af bagagerummets overskydende plads til drivtømmer fremfor vin. Det bliver ikke nemt! Hverken for ham, at sluge den kamel - eller for mig at overbevise ham om, at det er godt givet ud.

 
 
 
Og så fik vi gang i et brygge kaffe - så sådan slutter 1.dagen her i Grottamare. Med kaffe og baileys på terrassen i duften (og lidt stank) af citronella myggelys og insekters lyd. I morgen venter endnu en dag - men sol, sol, sol - strand, strand - og vand.