lørdag den 26. oktober 2013

Fantasiens leg...


Det har været sådan en dag, hvor lyset aldrig rigtig fik lov at bryde igennem. Tunge sorte skyer har trukket sig sammen og gjort dagen grå og diset. Men det er dejligt alligevel, og noget af dagen har vi nydt ude.
Drengene er påbegyndt et ambitiøst projekt i vores baghave - de vil grave en mine. Planen er, at de vil grave så lagt ned, at de i hvert fald finder kul. Jeg bifalder deres opfindsomhed og ihærdighed. Hvor har de okset og bokset med spader og gummihammer. Med jævne mellemrum har de efterlyst en mor med ørnenæb, til at klare de genstridige rødder i skovbunden, hvilket jeg naturligvis har imødekommet. Det blev også til et par hvil undervejs, hvor der blev drukket varm hyldebærsaft, som vi fik lavet lidt af i sidste uge.   
Jeg synes, det er så skønt, at de finder på, at grave en mine... - og deres idé fik mig til at tænke på dengang, jeg sammen med min veninde vinni gravede en jordhule nede i pilekrattet bag vores hus.
Vi asede og masede med den jordhule i mange dage, og forventningens glæde over at skulle vise den frem for min far, var stor... - Jeg husker også, at han så hulen, anerkendte at vi godt nok havde haft travlt, hvorefter vi blev bedt om, at fylde jord i hullet igen - for vi havde gravet så langt ned, at det var farligt, sagde han. Han var ikke populær, jeg tror jeg bandede en del over ham, medens spadefulde af jord blev kastet ned i det gabende jordhul, men set i bagklogskabens klare lys, kan jeg jo forstå, at han havde ret. Så jeg tænker, at jeg med jævne mellemrum må ned og se, hvordan arbejdet med minen skrider frem for mine to drenge, og når vi når tilstrækkelig langt ned, må jeg liste lidt kul ned i dybet i nattens mulm og mørke, så jeg ikke ender med, at må gøre som min far så sig nødsaget til at gøre dengang for længe siden.
 

 
I eftermiddags tog vi en tur ud til museerne i Birk. Jeg holder meget af området ude omkring Birk. Tænkt, at vi i Herning er så privilegerede at have så mange seværdigheder samlet over et så relativt lille areal. I Birk ligger Carl Henning Pedersen og hans første kone Else Ahlfelts museum. Yderligere ligger der en stor skulpturpark, den gigantiske skulptur Elia og Hernings "nye" museum, HEART.

Først besøgte vi angligården.
I gården findes et imponerende ca.1000 kvadratmeter stort kunstværk "Fantasiens Leg om Livets Hjul", hedder værket. Kunstværket er lavet i årene 1966-1968 af kunstneren Carl Henning Pedersen, som var en af Cobra malerne. Store kakler med figurer - primært masker, fugle, fisk og helheste pryder den enorme mur.
CHP var uhyre produktiv og arbejdede indtil han døde i en alder af 94 år. I øjeblikket er der i Herning meget fokus på Carl Henning Pedersen, i det han i år kunne være blevet 100 år.
 
Kunstværket; Fantasien Leg om Livets Hjul indbyder til leg og høje jubelhyl, idet der inde i cirklen er en fantastisk akustik, som sender et larmende ekko retur til afsenderen.
Kunstneren døde i 2007 og hans urne er sat ned et sted i græsplænen.

 
 



Efter at have set gården, kørte vi til Elia.
Elia er en mærkværdig, imponerende og forunderlig skulptur, som ligger og troner så underligt midt på en jysk flad mark. Skulpturen er tegnet af en lokal kunstner; Ingvar Cronhammer. 
Skulpturens kuppel er 11 meter høj, oven på kuplen rejser fire lange stålsøjler sig, hvilket gør, at skulpturens samlede højde er på 32 meter. Man kan bestige skulpturen fra fire sider - og for at komme op, må man tage de 33 enormt høje trappetrin.
Midt i skulpturen sidder en stor gasbrænder, som en gang i løbet af en 19 dages periode laver en 8 meter høj ildsøjle i ca. ½ min. Tidpunktet for udladningen er tilfældig..




Ingen kommentarer:

Send en kommentar