Jeg er ikke længere (så) bange for høns

Overskrifter som; "jeg hader høns" og "Har du nogen sinde overvejet mord?" - har tidligere været at finde på min blog, også dette indlæg skal handle om høns, men denne gang er det om præmiehøns - nemlig min dejlige 9.klasse på Herningsholmskolen.

Onsdag aften dimitterede mine 10 høns og mine 10 hane(kyllinger) i klasse A - derfor skulle de også have et par ord med på vejen. Nedenstående er min hilsen til dem. Billederne er af den fantastisk smukke Lyngbyvase og af den fuldstændig imponerende buket, som jeg fik i gave af dem alle.

 

 

Også jeg ønsker at sige lidt ..-  jeg vil primært holde mig i den bevingede genre - med vingesus, vingeslag, hanegal, kyllingelår og hønserøv. - men inden vi kommer på vingerne, skal vi bevare jordforbindelsen lidt endnu og starte et helt andet sted.   

For præcis tre år lukkede autoværkstedet Grauting &Søn. Grauting og Søn var et ældre autoværksted, hvor jeg som værkfører omgivet af en lille gruppe af mekanikere havde vores daglige virke med  23 unikke kørertøjer.
En juniaften, for nu tre år siden, afviklede vi værkstedet, da større virksomheder som  EUX, STX, HHX og HTX købte vores køretøjer til en rigtig god pris.

Tilbage stod vi nu et sjak med penge på lommen, men uden noget at rive i. Det siges, at det netop er på tidspunkter i vores liv vi skal holde øjne og ører åbne, for gør vi det, dukker der oftest nyt og spændende op.

Med den erfaring i bagagen, er det klart, at mit sjak og jeg lyttede opmærksomt, da vi en dag mødte J&J, to meget entusiatiske fugleeksperter.
Sikke som I hænger med næbbet, kvidrede de, vi ved lige, hvad  I trænger til, op med næbbet ... for vi har et godt tilbud til jer -  23 ganske vidunderlige fugle - i klasse A.
Tidspunktet er fantastisk, vi plejer altid at afvikle, når de nået en vis størrelse, og vi kan forstå, at I godt kan lide de lidt større modeller, dem med lidt mere kød på -  og det er jo klasse A vi taler om…   joh, de solgte skam deres fugle dyrt.                                                                                             
Vi trænger ligesom til ny luft under vingerne …  og sådan tog det ene ord det andet, og på overbevisende facon supplerede  de hinanden så godt, at mit sjak og jeg, trods min fuglefobi, efter endt samtale stod med en underskrevet kontrakt om at overtage fugleflokken ved sommerens udgang. I får selvfølgelig strøelse og lidt foder med i købet kvidrede J&J til slut.

Da vores kendskab til fugle var beskedent,  spurgte vi os i den kommende tid til råds blandt andre fugleentusiaster og eksperter.

Med viden om at fugle oftest flyver i flok, at hver fugl synger med sit næb, hannerne er de smukkeste og nye ord som fouragerede og sort sol i bagagen gik sommeren gik på hæld, og vores tid som fuglejere indtraf… 

 

Vi blev mødt af et væld af fugle - nogle kaglede, mens andre galede, nogle pippede mens andre klukkede… nogle spankulerede, mens andre lagde sig på rederne…  nogle pudsede fjer, mens andre plukkede fjer.
Efter en tid måtte vi sande, at vi bare ikke viste nok om fugle,  vi måtte ty til hjælp og lære mere.

Det er ligesom de ikke rigtig fløjter og kvidrer, de nærmere kagler og klukker - deres efterladenskaber er ikke klatter - og når noget ikke passer dem , trækker det sig ligesom sammen om næbbet på dem, forklarede jeg.

Mogens, en fuglekender af de sjældne - kiggede undrende og overbærende på mig;
Kristina, det er fjerkræ - fænomenet du omtaler hedder hønserøv, det er hønselort og ikke fugleklatter de efterlader - du har sat dine penge i et hønseri - MEN - det kan der blive noget rigtig godt ud af, dog skal I passe på dem, hvis de bliver røde i kammen.

Først og fremmest gælder det om at kunne gale tidligst og højest - den slags forstår hanerne - og kluk så sammen med hønsene. (Gal som en hane - lige for at sætte hanekyllingerne på plads...) fortæl om oplevelsen, hvor jeg afprøvede mit hanegal over for naboens hane, hvorefter den kravlede i hi i et par timer.

Da vi først talte samme sprog, begyndte I at lægge æg, ikke sådan almindelige æg - men de fineste guldæg og tilmed mange af dem. Det er vel, hvad der kommer ud af, at fodermesteren forsøger at holde ro og orden i hønseriet ved at lave en dukseliste og ved en fejl bytte lidt rundt på bogstaverne, (prøv selv -  K bliver til S)  så bliver dukse til duske og organiser dem så parvis med ugers interval, så sker der noget.

Jeres potentiale og mangfoldighed blev åbenlyst, der var i flokken dem med hanekam, dem med de gode lår, ,nogle med spraglede fjer, andre mere neutrale,  der var endda nogle med udenlandske aner - men uanset det ydre , var det indre i særklasse ved jer alle.

Senere fandt vi ud af, at vi kunne tage på udstillinger og konkurrencer med jer… det krævede, at vi klippede jeres sporer og kløer, trimmede jeres fjer … men snart udviklede I jer til præmiehøns, som høstede ros og anerkendelse, hvor end vi kom frem. 

… og vi kom vidt omkring - på den jyske hede, på den gamle herregård endda til Danmarks nordligste punkt hvor vi …

Det var her i lærte at kagle i kor, og det lød næsten godt - i hvert fald havde man ikke hørt tilsvarende i Drachmanns hus.

Vi var også på ørnereservat - da jeg introducerede den idé, gik der ren hønserøv i jer … jeg burde have vist det, kyllinger, I var jo skidebange for de store rovfugle. Da I senere måtte vente på mig, fordi jeg handlede store ørnefjer i ørnereservatets butik, var jeres tålmodighed på det nærmeste opbrugt, og jeg hørte godt, at der rundt om I hjørnerne blev pippet  ”så få dig dog et liv”.

Med jer har jeg vundet så meget - nu er jeg ikke længere bange for fugle, og da slet ikke for høns.  

De to damer, der for tre år siden snakkede godt for jer og solgte jer dyrt, havde ret,  I er klasse - A - ja, jeg vil gå så vidt som til at sige, I er i  verdensklasse.

Det siges at høns ikke kan flyve, det er løgn, vores særlige race kan, I er om nogen flyvefærdige, og vi ved, at jeres vinger kan bære, for over den seneste tid er de testet fra inderst til yderst.

Jeg håber, at I med sangfuglens klare triller må møde verden.

Jeg håber, at I  med  kongeørnens styrke vil svæve højt og frit.

Jeg håber, at I som trækfuglene vil søge ud og igen finde hjem.

Jeg håber, at I som pingvinen vil vandre majestætisk, men det på trods vil bevare jordforbindelsen

Mest af alt  håber jeg, at I vil turde tro på jeres særlige egenskaber og vid at I alle er noget særligt.

 

Jeg vil lytte efter jeres vingesus - og glæde mig over, alt det I lærte mig en masse om høns og om så meget meget mere end det.

På eget og mit sjaks vegne skal lyde den største tak til jer i klasse A

 

…. Og til slut … ikke dem i klasse B, men jer vi har boet dør om dør med… tak for jeres smil, muntre kommentarer og imødekommenhed - også til jer vil vi ønske alt det bedste og medvind unger vingerne.

 

FAR vel  - kærligst jeres hønemor, fodermester og klasseAlærer