lørdag den 25. marts 2017

tiden ...

Tiden er bare drønet af sted, siden jeg sidst har givet mig selv tid til at skrive her på bloggen.
Det største og bedste der er sket siden sidst er, at vores liv er blevet beriget med Conrad, - jeg er blevet moster.
Tænk, at det kan føles så godt. Jeg er fuldstændig forelsket i ham vores lille Conrad. Han er bare helt perfekt! Det eneste der er noget skrammel er, at ham Conrad bor i Århus. Måske det alligevel er meget godt, for ellers ville jeg ikke få bedrevet ret meget ud over at indsnuse og kysse.  




Og siden jeg sidst skrev på en råkold vinterdag ved Vesterhavet, er det blevet forår... hvor er det dog dejligt. Lyset vender tilbage, ture i skoven (gevirjagten er igen gået ind) - forårsbebudere i vaserne, og I dag også forårsrengøring...


Jeg har fået en dejlig gave ... en vase. Vasen har jeg fået af Bent, det har været Margits, min højt elskede og fantastiske veninde, som jeg desværre ikke længere har mulighed for dele min hverdag med. Vasen vil jeg passe rigtig godt på, putte kun de smukkeste blomster i - og sende Margit kærlige tanker med tak for alt det hun berigede mig med. Planterne er fra Plantecafeen i Århus - et fantastisk sted, hvor min lillebror en gang i mellem brygger kaffe til gæsterne.



En imponerende støvboldsvamp fra skoven


Her er han ham lækkermåsen Conrad


Og fra sidste weekend hvor jeg var på tur i skoven - slog mig ned på en græsmark - ventede tålmodigt... det belønnede sig, da jeg efter en tid havde 7 rådyr græssende omkring mig.


Dagen i dag har stået på oprydning og rengøring i vores køkken. Absolut ikke en af mine
yndlingsbeskræftigelser, men tiltrængt...  U-ha, som jeg da er en samler - og ærligt, ikke alt i køkkenskufferne går under kategorien uundværlige køkkenting.  


Og ind har også sneget sig lidt billeder fra sidste weekends brunch.
Her fejrede vi nemlig Arthurs 11-års fødselsdag


Et par billeder fra en stille morgen i sidste uge, hvor jeg havde tid til at nyde morgenkaffen, de hvide franske anemoner (efter min overbevisning en af de smukkeste blomster) og morgensolen - endda akkompagneret af flittig fuglekvidder


Opryddeligt


Smukke grønne æg fra min mor


Og lidt mere fødselsdagsbrunch

Ingen kommentarer:

Send en kommentar