tirsdag den 16. maj 2017

Dedikeret min dejlige niece Dagmar

Jeg plejer ikke sådan at dedikere mine blogindlæg, men sådan må det være i dag, for dette blogindlæg er til Dagmar. Min dejlige niece Dagmar. I er naturligvis velkomne til at læse med, men det er mest af alt til hende, og til hendes mor og til hendes far med tusinde tak for en dejlig dag. .

At du Dagmar er noget særligt, kan ikke betvivles. Du er det eneste barn på den side af vores familie, og bare det faktum gør dig til noget ganske særligt,. At du så tilmed er næsten jævnaldrende med Viktor og Arthur og bor ganske tæt på os, gør det bare ekstra godt. 
I dag er du blevet konfirmeret, og vi, din farfar, farmor, dine to fætre, Allan og jeg holdt tale for dig - også selvom du i invitationen havde frabedt dig taler og sange, men jeg fik lov... og så snuppede jeg de andre med... (Du ved hvordan det er med farfar). Du lyttede godt efter, men jeg ved også, at sådan en dag som i dag, er et bombardement af oplevelser, følelser og tanker, så derfor har jeg valgt at samle lidt ord til dig her, som du kan finde frem, når det bliver hverdag igen. Både fra vores tale til dig, men også fra dagens begivenheder - og noget af alt der der ligger bag en dag som i dag

Din tale fra os til dig tog udgangspunkt i Paulus første brev til Korintherne hvori han skriver "Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst er kærligheden... Ikke fordi det skulle have et religiøst udgangspunkt, men fordi farmors gave til dig var et armbånd, som hun fik, da hun blev konfirmeret, og hvor i de tre symboler tro, håb og kærlighed hænger i form af et kors, et anker og et hjerte. 




Du har om nogen gjort, at dagen i dag blev til noget, som du havde rigtig meget andel i. Du har lagt mange kræfter i og mange overvejelser bag at finde frem til, hvordan du ønskede dig din konfirmation. 
Din vilje er stærk, du går dine egne veje - og du gør det på din måde. Du har været i tvivl om, hvor vidt det at blive konfirmeret var det rigtige valg for dig... ikke på sådan en "nu gør jeg det, fordi jeg har hørt andre sige sådan", men fordi du var blevet i tvivl om, om det var det rigtige for dig at tro på.
Om, når du mærkede efter, om det var et rigtigt valg...? 

Teksten til første søndag efter påske (som blev læst i kirken i dag) og meget apropos dine overvejelser, handler også om at tro, og at turde tro uden synlige beviser. Det er svært, og formegentlig også derfor mange så ofte vakler i deres religiøse overbevisning.
Jeg synes, dine overvejelse vidner om stor modenhed og også modighed, for det er bestemt ikke den nemmeste overvejelse. Men jeg er så stolt af, at jeg har en niece, der i dag er blevet konfirmeret, fordi det rent faktisk beror på et bevidst tilvalg. 
Som din onkel sagde, vi ved også at troen på dig selv og dine egne evner, sommertider kan svigte, og heldigvis for det, men vi tror på dig, og vi vil altid stå bag dig, hjælpe dig og lytte, Og husk så, at tro på nogen og stå bag nogen, betyder ikke nødvendigvis  at være enig i alle dine handlinger, men det betyder, at uanset hvad der måtte ske, vil vi altid være der for dig og holde af dig. 




Selvfølgelig har du ligesom alle andre konfirmander, i hvert fald piger, jeg har en fornemmelse af, at det er anderledes med drenge? Men piger, forholdt dig til dagens påklædning. 
Jeg ved, at din mor og du har taget lidt "livtag" med tøjet, og at du også her, har haft din helt egen mening - bukser, skjorte, mørkeblå Converce støvler og et blomstret butterfly... absolut ingen smykker, ingen slangekrøller ... Ærligt Dagmar, i min verden, var du den smukkeste af jer alle - og jeg ved godt, at uanset hvor meget jeg end gerne ville have flettet dit hår og haft gang i et glattejern, så ville du have hadet udfaldet heraf. Hvor er det klogt af din mor og far at lade dig gå din egen vej, for du har god stil. 

Det med god stil, synes jeg også dine borde i dag var. Du har haft en helt klar holdning til, hvilke farver blomsterne måtte have. Okay, den lyserøde var vist ikke med i dit udgangspunkt, og måske vi her alligevel har fået sneget lidt ind. Og måske jeg også fik sneget de krystalvaser ind, men du har også her været ret klar i spyttet omkring dine ønsker, og jeg synes, at resultatet blev smukt.













Det med kærligheden, den største af dem alle, snakkede vi forleden aften om herhjemme.    Som Viktor så modigt i dag fortalte dig, sagde han den anden aften, da vi forberedte din tale,, at han med dig har det sådan, at han elsker dig. 
Jeg spurgte, om det var noget han havde lyst til at fortælle dig i dag og foran dine gæster, hvilket han ønskede, og som han i dag sagde til dig, så står han ved sit ord. 
Det fortæller meget om jeres relation, og det bekræfter mig i, hvor vigtigt det er med familie, og hvor vigtigt det er at være gode ved hinanden og passe godt på hinanden. 






Årstidens blomster og grene arrangeret i vildnæs- påskeklokker, pinselinjer, narcisser, ramsløg, vibeæg, syrener, magnolie, kastanje, kaprifolie og craspedia.





Din onkel og din farfar 





Som farmor sagde i sit stykke af talen, så håber og ønsker vi meget på dine vegne. Vi håber, at du må fortsætte med at være Dagmar med dine meningers mod. 
Vi håber, at du må bevare glæden ved spejder, ved litteratur, ved natur og ved kreativitet... 
Vi håber, at du må få et dejligt liv!
At du må få mulighed for at omgive dig med noget, der gør dig glad. 
Vi håber, at du, når der kommer bumb på vejen, for de kommer, har styrke og mod til at stå de prøvelser i gennem og komme videre. 
Der er meget i livet at være glad for og taknemmelig over, og hånd i hånd med det, følger også, at vi sommetider bliver kede af det. 
Jeg ved, at du i dag var ked af, at din mormor ikke kunne være med - det var vi alle, men om din mormor så fint og kærligt skrev i telegrammet til dig, så er hun ved dig, uanset hvor hun måtte være. 

Så, kæreste niece, hjertelig tillykke - og må tro, håb og kærlighed følge dig - det er mit største ønske for dig

Kærligst din tante






lørdag den 25. marts 2017

tiden ...

Tiden er bare drønet af sted, siden jeg sidst har givet mig selv tid til at skrive her på bloggen.
Det største og bedste der er sket siden sidst er, at vores liv er blevet beriget med Conrad, - jeg er blevet moster.
Tænk, at det kan føles så godt. Jeg er fuldstændig forelsket i ham vores lille Conrad. Han er bare helt perfekt! Det eneste der er noget skrammel er, at ham Conrad bor i Århus. Måske det alligevel er meget godt, for ellers ville jeg ikke få bedrevet ret meget ud over at indsnuse og kysse.  




Og siden jeg sidst skrev på en råkold vinterdag ved Vesterhavet, er det blevet forår... hvor er det dog dejligt. Lyset vender tilbage, ture i skoven (gevirjagten er igen gået ind) - forårsbebudere i vaserne, og I dag også forårsrengøring...


Jeg har fået en dejlig gave ... en vase. Vasen har jeg fået af Bent, det har været Margits, min højt elskede og fantastiske veninde, som jeg desværre ikke længere har mulighed for dele min hverdag med. Vasen vil jeg passe rigtig godt på, putte kun de smukkeste blomster i - og sende Margit kærlige tanker med tak for alt det hun berigede mig med. Planterne er fra Plantecafeen i Århus - et fantastisk sted, hvor min lillebror en gang i mellem brygger kaffe til gæsterne.



En imponerende støvboldsvamp fra skoven


Her er han ham lækkermåsen Conrad


Og fra sidste weekend hvor jeg var på tur i skoven - slog mig ned på en græsmark - ventede tålmodigt... det belønnede sig, da jeg efter en tid havde 7 rådyr græssende omkring mig.


Dagen i dag har stået på oprydning og rengøring i vores køkken. Absolut ikke en af mine
yndlingsbeskræftigelser, men tiltrængt...  U-ha, som jeg da er en samler - og ærligt, ikke alt i køkkenskufferne går under kategorien uundværlige køkkenting.  


Og ind har også sneget sig lidt billeder fra sidste weekends brunch.
Her fejrede vi nemlig Arthurs 11-års fødselsdag


Et par billeder fra en stille morgen i sidste uge, hvor jeg havde tid til at nyde morgenkaffen, de hvide franske anemoner (efter min overbevisning en af de smukkeste blomster) og morgensolen - endda akkompagneret af flittig fuglekvidder


Opryddeligt


Smukke grønne æg fra min mor


Og lidt mere fødselsdagsbrunch